"Taamaallaat Aalanikkut Peqqinneq Annatinneqarnerlu anguneqarsinnaavoq"

›››  Søren Kierkegaard

Type 1 diabetes 

Info-eftermiddag om Freestyle Libre

Underviser: Produktspecialist Nauja Lynge Laursen fra Abbott

Tid og sted: HHE, onsdag d. 9. oktober 2019, kl. 16-17

 

VIGTIGT! Opdatering af software

Der er kommet en ny opdatering til Freestyle Libre. Følg link og vejledning her: https://www.freestyle.abbott/dk/da/afl%C3%A6ser-opdatering/index.html

Opdateringen skal ske, før du skifter sensor. Man må ikke have sensoren på, når den skal opdateres.

Den seneste opdatering er version 2.4.8 og gør din sensor mere nøjagtig.

Reklamation

Hvis sensoren ikke virker som den skal eller falder af, så kontaktes Abbott Diabetes Care kundeservice på tlf. +45 39770190. Telefonerne er åbne på hverdage fra kl. 5-11 (grønlandsk tid).

Smid ikke sensoren ud. Abbott sender en ny sensor og en svarkuvert, så den defekte sensor kan returneres.

Bivirkninger

Hvis man oplever bivirkninger ved brug af sensoren, så ring til kundeservice og anmeld det.

Hygiejne

Husk god rengøring, når sensoren fjernes. Huden har været tildækket i 2 uger og skal plejes godt. Fjern alle limrester. Brug evt. madolie, som opløser limen. Rengør og smør huden med creme.

Blodsukkermåling

Måling af blodsukker med almindeligt blodsukkerapparat viser en her-og-nu værdi.

Blodsukkermålingen på Freestyle Libre har en forsinkelse på ca. 5 minutter. De to værdier vil ikke være ens.

Cover til reader/scanner

Det er muligt at købe covers til readeren. Fx hos RockaDex eller Google: Freestyle Libre cover

Libreview rapporter 

Du har mulighed for at oprette dig som bruger på www.libreview.com og se dine data og udskrive rapporter.

App - Freestyle Librelink

Der er kommet en ny app til Freestyle Libre. Følg link og vejledning her: https://www.freestyle.abbott/dk/da/librelink/index.html eller søg i App Store eller Google Play på: Librelink

Man kan bruge både reader og mobil til at scanne sensoren på armen. Det er dog meget VIGTIGT at man ved sensorskift først scanner med readeren og bagefter scanner med mobilen. Hvis man scanner med mobilen først, kan man ikke bruge scanneren i perioden frem til sensoren skiftes igen.

For at kunne bruge Librelink app, kræver det følgende:

  • iPhone 7 eller nyere

  • iOS11 eller nyere

  • Android 5.0 (Lollipop) eller nyere (OBS. Librelink app er desværre ikke tilgængelig i Google Play her i Grønland. Evt. forsøg at hent app, hvis du er i Danmark.

  • Din mobil skal have NFC-funktion og NFC skal være aktiveret

På iPhones sidder aflæseren i bunden af mobilen og på Android-mobiler sidder aflæseren på bagsiden af mobilen. Vær opmærksom på at coveret ikke er for tykt.

 

Venlig hilsen

LivsstilsGruppen, mail: sund@peqqik.gl